Peter Thielst
Degeneration
- en idé og dens historie
 


Udkommer 15.9.16
280 sider
Kr. 300,00 i.m. (vejl.)




En beretning i 8 dele, der - foruden degenerationslærens oprindelse og idéindhold - dækker dens hovedpositioner inden for psykiatri, kriminologi, sexologi, sport & sundhed, eugenik/racehygiejne, filosofi og litteratur. De internationale hovedfigurer er B.A. Morel (ideens ophavsmand), Max Nordau (ideens skrighals), Cesare Lombroso (ideens kriminal-antropologiske snedker), Richard von Krafft-Ebing (ideens sexologiske oplysningsmand), Pierre de Coubertin (ideens sportsideolog), Alfred Ploetz (ideens racehygiejniker) og Friedrich Nietzsche + Oswald Spengler (ideens filosofiske poder) og Emile Zola (ideens naturalistiske fortæller).


Peter Thielst

Degeneration
- en idé og dens historie
 


ISBN 987-87-91220-63-0
280 sider (stort format)
Omslag: radering af Francisco Goya
Omslagsflapper med illustrationer
Kr. 300,00 i.m. (vejl.)


Degenerationsideen opstod i 1857 som en ny diagnose for en ganske særlig ondartet sindssygdom i tiden: den gennem blot 4 generationer fremadskridende nedbrydning fra forskellige slags sindssyge til idioti, åndssvaghed og sterilitet. Udbrud kunne skyldes erhvervede svagheder i slægtens kimmateriale, som igen kunne skyldes forgiftninger gennem føden, forurenende, nedbrydende arbejde eller egen sjusk med konstitutionen via druk, tobak, opium, promiskuitet og alle andre fristelser i den moderne storby og industrighetto. Degeneration begyndte som en diagnose og sygdom, men blev hurtigt en nøgle til at forstå 'forbrydernaturen' (den fødte forbryder) og de seksuelle afvigelser (perversioner) - det var tilbagefald, forfald og degeneration. Og hankede man ikke op i kulturen - fra moralsk oprustning til nye mål for sundhed (bl.a. sport og gymnastik) og regulære racehygiejniske tiltag - ville menneskeslægten langsomt (læs: hurtigt) gå til grunde. Udskejelser og farlig arv var den store svøbe, og forfattere som E. Zola, H. Bang, J.P. Jacobsen og H. Ibsen skrev løs om problematikken. Fra tanken om degeneration gik fascinationen og bekymringen videre til dekadence i livsstil og kunstnerisk ambition - det var tid til 'fin-de-siecle' og filosofier om 'det sidste menneske'. Først da den nazistiske fælde klappede i 1933 blev det for pinligt at tale og tænke videre om degeneration osv. - og ideen døde ud i sin gamle form.





Bogen kommer hele kompasset rundt. Dens hovedpersoner blandt de internationale notabiliteter er B.A. Morel, Max Nordau, Cesare Lombroso, Richard von Krafft-Ebing, Pierre de Coubertin, Alfred Ploetz, Friedrich Nietzsche, Oswald Spengler, Emile Zola og Henrik Ibsen.
Dertil kommer de danske repræsentanter: Frederik Lange, Alexander Friedenreich, August Wimmer, Christian Geill, J.P. Müller, K.K. Steincke, Herman Bang og J.P. Jacobsen.
PRESSEN SKREV:

"Det er sære og dystre skyggevækster fra åndshistorien, Thielst trækker frem, og det er både elementært underholdende og urovækkende, at sådanne ideer har været noget, tonegivende forskere og institutioner faktisk kunne basere sig på... især første halvdel af Thielsts fremstilling anbefales for sit blik ned et mørke, der er så meget mere svimlende, fordi det er så tæt på."
                                                         (Frederik Stjernfelt, WeekendAvisen, 30.9.16)

"'Degeneration - en idé og dens historie' er en veloplagt bog, som er god at få forstand af. Peter Thielst har et beundringsværdigt overblik over periodens idémæssige hovedstrømninger, og han aktiverer et mangfoldigt persongalleri, som er med til at give historien farve og teksttur... han har atter engang leveret en sprænglærd og uhyre læseværdig bog om en formativ strømning i opførelsen af det moderne hus."
                                                             (Christian Graugaard, Politiken, 19.10.16)

"PT er her i sit velkendte veloplagte og omhyggeligt researchede filosofiske formidlingshumør, med personlige kommentarer og mange detaljer om bl.a. førende skikkelser i degenerationsteoriens udbredelse, samt mange noter til dem, der går i detaljen. Hans mål er, at vi skal lære af historien. Der findes ikke noget værk på dansk, der modsvarer dette."
                                                               (Grethe Lorentzen, Lektørudtalelsen/DBC)

"Degeneration blev betragtet som en sygdom, som skyldtes det moderne industri- og storbyliv. Fra dette udgangspunkt kommer Thielst vidt omkring i litteraturen og filosofien, som var påvirket af en generel forfaldstankegang i overgangen mellem det 19. og 20. århundrede. ... sprænglærd og absolut læseværdig historie."
                                                                  (Peter W. Jepsen, Ugeskrift for læger)

"Peter Thielst er en velskrivende og dygtig formidler af degenerationens idéhistorie. (...) Det er velgørende, at Thielst undgår at fremstå som bagklog - en nærliggende fristelse i lyset af de mange eksotiske kilder, som indgår i projektet."
                                                             (Mikael Busch, Kristeligt Dagblad, 29.11.16)
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel