Peter Thielst
Livet forstås baglæns, men må leves forlæns
Ny revideret udgave

2004
288 sider, rigt ill. i farver
kr. 240,00 i.m.
PTSKny1
"Ingen har om Kierkegaard for nye læsere overkommet så meget som denne allerede klassiske bog." - Thomas Bredsdorff i Politiken.

"Skrevet med personlig lidenskab og nerve. Søren er pludselig én af vore samtidige." - Flemming Chr. Nielsen i JyllandsPosten.
foto2
Hvor andre forsøg på bredt at præsentere Kierkegaard og hans filosofi enten fortaber sig i det biografiske stof eller lukker sig i en bestemt dogmatisk læsning, har denne bog bevist sin evne til at flette liv og værk sammen, så begge dele folder sig ud og bliver såvel overskueligt som vedkommende og forståeligt - til at komme igennem og magte for selv forudsætningsløse, men dog nysgerrige læsere. Det er ikke Kierkegaard som Pixibog, men nok - som en rosende anmelder skrev - "Kierkegaard for folket".

Nærværende andenudgave er på indholdssiden kun lettere revideret - fejl er rettet, supplerende oplysninger og pointer føjet til, men især sprogligt har bogen været udsat for et gennemsyn, der gerne skulle have styrket tekstens læsbarhed. Nu i øvrigt opsat med løs bagkant, så der forekommer færre orddelinger. Den største gevinst ligger dog nok i billedmaterialet, der er stærkt forøget og for det meste trykt i farver.

Solgt i over 85.000 eksemplarer samt udgivet på norsk, svensk, finsk og hollandsk (flamsk). En kortfattet engelsksproget introduktion - med samme billedmateriale - foreligger med Kierkegaard in Golden Age Copenhagen.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel