Aristoteles
Om sjælen
Oversat og udgivet af Søren Porsborg

1998
104 sider
kr. 160,00 (vejl. i.m.)




Oversat fra oldgræsk efter W.D. Ross' udgave i Oxford Classical Texts. Kendt i sin latinske udgave som 'De anima'.

At mennesket har en krop, er en given og velkendt sag, og Aristoteles (384-322 fvt.) har beskæftiget sig med den side i sit biologisk-zoologiske skrift 'De generatione animalium', der bl.a. rummer Aristoteles' forplantningsteori, der giver manden (mandens sæd) ansvaret for sjælen, dvs. det livgivende moment, mens kvinden (gennem mensesblodet og moderskabet) leverer det stof, vi vokser/udvikler os af, og som kroppen inkarnerer. I OM SJÆLEN går Aristoteles anderledes fokuseret ind på sjælen og hvad det egentlig er for en størrelse - den er jo ikke til at se, end ikke ved en omhyggelig obduktion, men den er dér alligevel: som centrum for sansning og tænkning, for følelser og erkendelser, for iagttagelse og dømmekraft. Som sådan udvikler OM SJÆLEN sig til vor kulturs første PSYKOLOGI: læren om psyken, dvs. sjælen, og det i omfang beskedne værk lægger grunden til - også i den vigtige begrebsdannelse, vi her benytter os af - al senere udforskning af og teoretisering over sjælen. Aristoteles er så afgjort ikke 'psykoanalytiker', men han er den første, der giver en grundig analyse af psyken/sjælen. Klassisk filolog Søren Porsborg, der har nyoversat skriftet, redegør i sin indledning nærmere herfor, og i noterne forklarer han mere dunkle og underforståede udsagn. 
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel