MarxEngels
Karl Marx og Friedrich Engels
Det kommunistiske manifest. Den tyske ideologi
Oversat af Sven Brüel og Peter Thielst
Redigeret og udgivet af Peter Thielst
2004
112 sider
kr. 170,00 i.m.
Oversat fra tysk efter 'Manifest der Kommunistischen Partei' (1848) - af Sven Brüel - 'Der Deutschen Ideologie' (1845/46) - af Peter Thielst, der også har taget sig af Marx-teksterne i appendiks (bl.a. 'Teser om Feuerbach' i Marx' oprindelige version) samt redaktion og noter. Endog af fotoet på omslaget!
Marx og Engels mødtes først for alvor i Paris i 1844, hvor det til gengæld snart blev til nært venskab og til fælles og tanke-produktivt forfatterskab. Noget af det første - og så afgjort mest afgørende - var manuskriptet til 'Den tyske ideologi' (1845-46), hvor Marx og Engels formulerede den dialektiske materialisme, der som videnskabelige antropologi og historiesyn skulle sende Hegels endnu normsættende filosofi til tælling. Og samtidig lægge grunden til en praksis, en organisatorisk, revolutionær mobilisering, der kunne forandre samfundet (og ikke blot omfortolke det for 117. gang). Deraf 'Det kommunistiske manifest', der udkom i 1848 - et historisk og ideologisk kildeskrift, som ikke ret lader sig forstå uden det her bragte uddrag af 'Den tyske ideologi', og som får endnu nuancer via de i appendiks bragte Marx-tekster fra samme tid: om religion som 'folkets opium', om arbejdets fremmedgørelse, om behovet for at komme fra teori til praksis - fra at 'fortolke verden forskelligt' til at 'forandre den'. Redaktion, noter og delvis oversættelse ved Peter Thielst.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel