AristPOE

Aristoteles
Poetikken
Oversat og udgivet af Niels Henningsen

2004
191 sider
kr. 225,00 i.m.
Oversat fra oldgræsk efter 'Aristotelis de arte poetica liber' i Oxford Classical Texts, ed. R. Kassel. Blev i det 20. århundrede oversat til dansk hele 3 gange, men desværre med mindre og mindre held (præcision!) - derfor denne nye oversættelse med omfattende notemateriale + fyldig indledning og efterskrift.
'Poetikken' er i Aristoteles' omfattende og videnskabssættende forfatterskab værket om den menneskelige frembringelse, vi kalder drama, epik, litteratur - en kunstig og kunstfærdig efterligning (mimesis) af virkeligheden, udfærdiget (og opført) med en særlig rensende (kathartisk) effekt for øje. Aristoteles bestemmer, afgrænser og konkretiserer (med eksempler) sit stof og diskuterer dets effekt eller hensigt (telos). Men også dets spilleregler eller præmisser, hvis projektet skal lykkes - hvis 'det skønne' skal indfinde sig. Som sådan er 'Poetikken' også vor kultur første og mest skelsættende æstetik - og al litteraturvidenskabs og dramaturgis urskrift! Det handler om den episke (især Homer) og dramatiske digtning (fra Aischylos over Sofokles til Euripides + mangde mindre dramatikere), mens den mulige - og oplagt planlagte - del om komedien enten er bortkommet eller aldrig er blevet færdiggjort.
- Et værk med en omfattende virkningshistorie, i Niels Henningsens efterskrift kortlagt fra skolastikken til Bernay, Nietzsche, Freud og Brecht. Men også med specifikke forudsætninger: i indledninger optegnet gennem grundige indføringer i bl.a. Platons noget sammensatte filosofi om kunsten og det skønne. Dertil et omfattende fond af realnoter, så teksten selv bliver fulgt godt og grundigt til dørs. - Den første kompetente oversættelse for det 21. århundrede - intet er definitivt i denne verden...
"Henningsens autoritative udgave af værket kan anbefales på det varmeste." - Lars Bonnevie i WeekendAvisen.
"Denne mangel (ordentlige noter og kommentarer) har DET lille FORLAG nu udbedret med Niels Henningsens perle af en klassiker-relancering... endelig har vi fået en ny udgivelse af 'Poetikken', som både er værkets fortid og fremtidens læsere værdig." - Christian Dahl i Information.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel