John Stuart Mill
Undertrykkelsen af kvinder
Oversat af Karen Dinesen

2010
142 sider
Kr. 200,00 (i.m./vejl.)

Nyoversættelse af 'The Subjection of Women' fra 1869; samme år oversat til dansk af Georg Brandes, men det var et - omend begejstret - hastværksarbejde, og trods forbedringer i andenudgaven fra 1885 duer den ikke i dag. Derfor denne nyoversættelse med fyldige realnoter - samt forord ved Peter Thielst. ¤ Udkommer den 8. marts, på 100-års dagen for kvindernes internationale kampdag!

Det gælder for Mills skrift om kvindeundertrykkelsen som for Marx/Engels' kommunistiske manifest, at det er skrevet ind i - og til - en tid, der er meget forskellig fra vor egen. I dag er der - med få undtagelser - i demokratiske lande indførst lige stemmeret, lige juridiske rettigheder, lige adkomst til ejendom, uddannelse, ægteskab/skilsmisse, ytringsfrihed osv. Men det er, som bekendt, ikke det samme som ligeløn eller lige repræsentation i folketing, kommunalbestyrelser, a/s-bestyrelser og diverse ledende stillinger. Rettigheder er én ting, tradition og fordomme er en anden: mænd tænker meget på kvinder, men når det handler om magt, position og indflydelse, tænker de mere på mænd (den såkaldte 'Rip-Rap-Rup-effekt') - og mange kvinder prioriterer, qua en anden tradition, familie og omsorg mere end karriere og prangende CV. En anden ting er kønsstereotyperne - det evindelige vrøvl om, at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, som dækker over alt fra forskellige i sexualitet og lyst til forskellige i indlevelsesevne, intuition og logisk tænkning. Det præger unægtelig moden, hvor kvinder generelt lader sig sexualisere og æstetisere (dvs. forme til ting og skuefrugt) i langt højere grad end mænd, og disse træk går tilbage til de fordomme, der har med stærke forestillinger om (medfødte) forskelle i natur at gøre. ¤ Her er der stadig meget god grund til at læse Mill, der vedvarende går op imod denne måde at tænke mennesket på, og hans praktiske pointe (eller 'lakmusprøve' på sine modstanderes argumenter) er, at så længe vi ikke fuldt og helt har gennemført den lighed i ret, værdighed, frihed osv., kan vi ikke skelne de mulige forskelle, der måtte hidrøre fra naturen (kønnet), fra de, der beror på miljø og socialisering.